Foredrag der flytter mennesker

Henrik Tingleffs foredrag er mere end 60 minutters underholdning.
De hjælper medarbejdere og ledere med at omsætte viden om menneskets adfærd og natur til bedre samarbejde, færre konflikter, højere trivsel og mere tid til kerneopgaven…og så er det underholdende imens!

Henrik Tingleff Foredrag

Flokdyr og egodyr på arbejdspladsen – evolutionære benspænd for samarbejde og fælles succes

De bedste fra to verdener (eller Tingleffs univers)

Samarbejde er både noget af det mest givende og det mest udfordrende på enhver arbejdsplads. Vi vil hinanden det godt, skabe resultater og have en god hverdag sammen – og alligevel opstår der misforståelser, konflikter og de øjeblikke, hvor man tænker: “Hvorfor handler mine kolleger egentlig sådan?”

I dette tankevækkende foredrag går psykolog Henrik Tingleff bag om personlighedstyper, pop-coaching og hurtige fixes og retter blikket mod det, der ligger under overfladen: den menneskelige natur.

Henrik undersøger på den ene side flokdyret – den del af os, der søger tryghed i fællesskabet, ligner hinanden, beskytter hinanden og tilpasser os gruppen. På den anden side ser han nærmere på egodyret – den drivkraft, der vil frem i hierarkiet, have mere indflydelse, adgang til flere ressourcer og opnå højere status.

Det er samspillet mellem flokdyret og egodyret, som vi alle rummer, der gang på gang spænder ben for rationelle beslutninger, velfungerende samarbejde og oplevelsen af psykologisk tryghed.

Med afsæt i sine bestsellere Når flokdyret fejler og Egodyr, klassiske socialpsykologiske eksperimenter, genkendelige hverdagssituationer og skarpe observationer fra mødelokaler og kontormiljøer giver Henrik jer et præcist sprog for det, I allerede oplever: hvorfor så mange møder løber af sporet, hvorfor vi hylder én type leder – men vælger en anden – og hvorfor det ofte er den mest talende stemme, der får mest plads.

Foredraget giver desuden:

  • Indblik i, hvornår flokdyret og egodyret tager styringen i møder, beslutninger og adfærd.
  • Konkrete greb til at reducere silotænkning og territoriekampe.
  • Centrale opmærksomhedspunkter, der kan styrke både trivsel og effektivitet – ikke ved at bekæmpe vores natur, men ved at bruge den klogere.

Henrik Tingleff Foredrag

Når flokdyret fejler - hvorfor træffer vi kloge mennesker så mange ukloge beslutninger?

Det originale: Afholdt +500 gange

Tag med på en fascinerende rundtur i nogle af historiens mest berømte – og mest afgørende – menneskelige eksperimenter, og helt ind i sindets snørklede kroge, når psykolog Henrik Tingleff undersøger, hvorfor vi mennesker gang på gang handler imod bedre vidende.

Hvorfor fortsætter vi med at investere tid og penge i (forandrings)projekter, der ikke leverer resultater?
Hvorfor har vi så let ved at placere skylden hos andre, når noget går galt?
Og hvorfor er samarbejde på tværs af teams, afdelinger og organisationer næsten altid mere besværligt, end det burde være?

Alt burde jo fungere gnidningsfrit, når vi nu er så intelligente. Men der er et benspænd: Vi er også flokdyr. Og flokdyr begår fejl.

I dette inspirerende, humoristiske og tankevækkende foredrag sætter Henrik fokus på nogle mindre flatterende – men helt afgørende – sandheder om menneskelig adfærd. Indsigter, der kaster lys over, hvorfor samarbejde, forandringer, fusioner, nye teamstrukturer og distancearbejde ofte bliver ved med at volde problemer – og hvordan forståelsen af vores natur kan være nøglen til at håndtere dem bedre.

Foredraget giver blandt andet konkrete indsigter og redskaber til at:

  • Spot­te flokmentalitet, gruppedynamikker og “uskrevne regler”, før de forstyrrer beslutninger og processer.
  • Undgå at bruge ressourcer på projekter, der primært eksisterer i præsentationer og strategipapirer.
  • Styrke samarbejdet internt og på tværs af teams og afdelinger.
  • Skabe en mere åben dialog om fejl, usikkerhed og blinde vinkler – uden at samtalen bliver personlig eller bebrejdende.

Foredraget egner sig særligt godt som et engagerende og lærerigt indslag på konferencer, virksomhedsevents, i oplysningsforbund, på biblioteker og andre sammenhænge, hvor der er lyst til at blive klogere på menneskelig adfærd – og omsætte indsigt til færre dårlige beslutninger i hverdagen.

Henrik Tingleff Foredrag

Fra egodyr til engagement: nye veje til samarbejde og fælles succes

Baseret på seneste bestseller

Du har mødt dem mange gange: egodyrene. Dem der altid er lidt for sene, tager ordet uden at give slip igen og forvandler møder til deres egen scene. Kollegaen, der gerne tager æren for fælles arbejde – og som med stor flid iscenesætter sig selv på LinkedIn med polerede billeder og ekstraordinære succesfortællinger.

Den ubehagelige sandhed? Det er ikke kun de andre. Det er også os selv. Egodyret findes i os alle.
Og det har en pris – for effektiviteten, trivslen og samarbejdet.
Den gode nyhed er, at vi faktisk kan lære at håndtere det bedre.

I dette humoristiske og tankevækkende foredrag holder adfærdspsykolog Henrik Tingleff et ærligt spejl op for os og viser, hvordan vores hierarkiske, territoriale og statussøgende instinkter former hverdagen på arbejdspladsen. Med afsæt i socialpsykologiske eksperimenter, personlige erfaringer og skarpe iagttagelser fra mødelokaler, kontormiljøer og både den digitale og analoge verden, illustrerer han, hvordan egodyret påvirker os alle – også ham selv.

Foredraget giver blandt andet indsigt og konkrete pejlemærker til at skabe:

  • Mere smidigt samarbejde og færre konflikter, der stjæler energi.
  • Møder med fokus, fremdrift og fælles ansvar.
  • En mere åben samtale om adfærd, egodyr og det, alle fornemmer, men få sætter ord på.
  • Større engagement og psykologisk tryghed – uden at gå på kompromis med faglighed og krav.

Uanset om I vil tage temperaturen på arbejdsglæden, arbejder med forandringer, ledelse eller trivsel, giver dette foredrag et stærkt udgangspunkt for at omsætte viden om menneskelig adfærd til en bedre og mere velfungerende arbejdsdag.

Henrik Tingleff Foredrag

Når flokføreren fejler - hvorfor kloge ledere træffer ukloge beslutninger!

Et must for ledergruppen

Mennesket råder over en af universets mest avancerede hjerner. Alligevel ser vi igen og igen, at selv erfarne og kompetente ledere træffer beslutninger, der på sigt viser sig at være alt andet end kloge. Det kan koste både tid, penge, relationer – og i sidste ende karrierer. Årsagen skal findes i vores sociale natur. Og få har indsigt i den som psykolog Henrik Tingleff.

I dette foredrag inviterer Henrik jer med på en engagerende tur ind i menneskets mentale maskinrum. Med afsæt i nogle af de mest indflydelsesrige psykologiske eksperimenter gennem tiden viser han, hvordan vi som flokdyr har en stærk tilbøjelighed til at følge gruppen – også når det strider mod vores faglige dømmekraft. De samme mekanismer udspiller sig, hvor mennesker arbejder tæt sammen. På kontorer. I ledergrupper. Og på toppen af organisationen.

Foredraget giver blandt andet indblik i:

  • Hvordan flokmentalitet konkret kommer til udtryk i ledelsesteams og i organisationens hverdag.
  • Hvorfor fænomener som prestigeprojekter, interne magtkampe, strategiske bortforklaringer og indbyrdes konkurrence kan opstå – selv blandt dygtige ledere.
  • Hvordan menneskets grundlæggende adfærd kan underminere selv de mest gennemtænkte strategier og visionære planer.
  • Hvordan viden om flokadfærd kan bruges aktivt til at styrke samarbejde, beslutningskraft og trivsel.

Foredraget er både underholdende, tankevækkende og let foruroligende – og deltagerne går derfra med nye perspektiver på både sig selv, hinanden og den måde, de arbejder og leder på.

Henrik Tingleff Foredrag

Flokmentalitet på arbejdspladsen – hvorfor kan samarbejde være så svært?

Nøglen til bedre samarbejde

Hvorfor ender samarbejde så ofte i knuder – selv når intentionerne er gode hos alle parter?

I dette foredrag inviterer psykolog Henrik Tingleff jer med ind bag kulisserne på menneskelig adfærd og de mønstre, der styrer os mere, end vi bryder os om at indrømme. Med afsæt i klassiske og banebrydende menneskeforsøg viser han, hvordan vi som flokdyr har en stærk tendens til at følge gruppen – også når det fører os i den forkerte retning. De samme mekanismer udspiller sig overalt, hvor mennesker arbejder sammen. Ikke mindst på arbejdspladsen.

Foredraget er både inspirerende, humoristisk og tankevækkende og sætter fokus på en række mindre flatterende – men afgørende – sandheder om menneskets natur. Indsigter, der gør det tydeligt, hvorfor områder som samarbejde, forandringer, ledelse og distancearbejde igen og igen udfordrer selv velfungerende organisationer.

Når vi forstår, hvordan den menneskelige psyke fungerer, får vi samtidig et bedre blik for, hvorfor vi selv, vores kolleger og vores ledere reagerer, som de gør. Den forståelse skaber et langt stærkere fundament for tillid, trivsel og effektivt samarbejde.

Som deltagere får I blandt andet konkrete indsigter og redskaber til at:

  • Identificere flokadfærd, gruppedynamikker og “uskrevne spilleregler”, før de spænder ben for samarbejdet.
  • Forstå egne og andres reaktioner i pressede eller komplekse situationer.
  • Tage de svære samtaler om ansvar, adfærd og samarbejde uden at gøre dem personlige.
  • Styrke trivsel og skabe mere smidigt samarbejde på tværs af teams og afdelinger.

Uanset om I ønsker at sætte fokus på trivsel, arbejder med forandringer, ledelse eller arbejdsglæde, er dette foredrag et stærkt og relevant bidrag – fyldt med viden, genkendelse og konkrete perspektiver på menneskelig adfærd i arbejdslivet.

Henrik Tingleff Foredrag

Slowhack dit liv - indsatser til øget trivsel

Små skridt til større trivsel

Ved du, hvordan mistrivsel viser sig hos dig selv og dine kolleger?

Behovet for at styrke trivsel blandt både ledere og medarbejdere er tydeligt – og mange steder presserende. År med mindre fysisk samvær og færre sociale kontaktflader har sat sine spor, og for mange er trivslen i dag endnu mere udfordret, end den var før coronaperioden, hvor advarselslamperne allerede blinkede. Når trivslen falder, forsvinder ikke kun arbejdsglæde og energi – også initiativ, kreativitet og engagement lider. Og konsekvenserne kan mærkes direkte på resultaterne.

Hvordan skaber vi rammer, der både understøtter høj kvalitet, innovation og et sundt arbejdsliv?

Med afsæt i mere end 15 års erfaring med menneskelig adfærd præsenterer Henrik Tingleff syv konkrete greb, der kan bidrage til:

  • Et mere bæredygtigt og hjernevenligt arbejdsliv
  • Større motivation for – og evne til – at indgå i fællesskaber og teams
  • Mere fokuseret og effektivt arbejde i et roligere tempo
  • Bedre beslutninger, der ikke konstant skal genbesøges
  • Øget balance og trivsel i hverdagen

Henrik betegner disse greb som Slow Hacks, fordi de tager udgangspunkt i en enkel pointe: Når vi sænker tempoet de rigtige steder, øger vi både kvaliteten, effektiviteten og trivslen.

Henrik Tingleff Foredrag

Manual til julen: En adfærdspsykologisk overlevelsesguide

Julen kaldes hjerternes fest, men lad os være ærlige: I virkeligheden er den ofte en prøve for hjernen.

Hvorfor ender vi med at planlægge 27 arrangementer på 24 dage, når vi hvert år lover os selv at geare ned? Hvad får ellers helt fornuftige kolleger til pludselig at hoppe i blinkende julesweatre? Og hvorfor tror vi, at digitale ønskelister kan skabe ægte julestemning?

Henrik Tingleff guider jer sikkert gennem decembers sociale minefelt. Han skræller glimmeret af højtiden og går tæt på menneskets knap så flatterende sider. Med en skarp blanding af solid videnskab, fascinerende fakta og humoristiske eksempler fra både hjemmet og arbejdspladsen får I indsigt i, hvorfor vi igen og igen handler irrationelt – og ikke kun i juletiden.

Oplev et foredrag fyldt med både gys, grin og en omgang adfærdspsykologisk “Jul Det’-Cool”-banko. Et oplagt fagligt indslag inden julehyggen, til en fredag eftermiddag med et glas gløgg eller som optakt til det årlige pakkespil.

Henrik Tingleff Foredrag

Slowhack dit liv - indsatser til øget trivsel

Kender du og dine kolleger hinandens tegn på mistrivsel?

Behovet for at øge trivslen blandt ledere og medarbejdere er markant – og mange steder akut. Efter år med isolation og nedsat socialt samvær med kolleger og venner er mange ledere og medarbejdere nu udfordret endnu mere på trivslen, end det var tilfældet før Corona, hvor det allerede var alarmerende.

Mistrivsel koster ikke bare glæde, gejst og gennemslagskraft. Det koster initiativ, innovation og indsats. Og det ses direkte på bundlinjen! Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for innovation og kvalitet, samtidig med at vi trives? 

På baggrund af sine mere end 15 års arbejde med mennesker giver Henrik Tingleff syv konkrete indsatser til:

  • Et bæredygtigt og hjernevenligt arbejdsliv
  • Øget lyst og evne til at være en del af et team
  • Effektivt arbejde der foregår langsomt og fokuseret
  • Flere rationelle beslutninger, der ikke skal tages om
  • Balance og trivsel i arbejdslivet

Henrik kalder indsatserne Slow Hacks, fordi de alle bygger på ideen om at sætte tempoet ned for at sætte effektiviteten og kvaliteten op.

Henrik Tingleff Foredrag

Flokmentalitet på arbejdspladsen – hvorfor kan samarbejde være så svært?

Med sin nysgerrighed på menneskets adfærdsmønstre tager psykolog Henrik Tingleff i dette foredrag jer med på en fascinerende rejse i menneskets sind. Han gennemgår nogle af historiens mest skelsættende menneskeforsøg, der viser, at mennesker er flokdyr, og at vi kopierer flokken, selv når adfærden er uhensigtsmæssig. Det udspiller sig alle steder, hvor mennesker er samlet i flok – også på arbejdspladser.

Hør om, hvorfor vi kloge mennesker bliver ved at med at gøre så mange ukloge ting, når Henrik Tingleff kommer med masser af velkendte eksempler på flokmentalitet på arbejdspladsen. Hvorfor er samarbejde på tværs af teams, afdelinger og virksomheder næsten altid udfordrende? Hvorfor er det ofte de andres skyld, når vi selv fejler? Og hvorfor undlader vi at ytre vores synspunkt, hvis resten af flokken mener noget andet?

I dette inspirerende, tankevækkende og humoristiske foredrag indkredser Henrik en række knap så pæne, men særdeles vigtige kendsgerninger, om vores menneskelige adfærd. Kendsgerninger der gør det klart, hvorfor elementære discipliner som samarbejde, forandringer, ledelse og distancearbejde kan være en evig kilde til udfordringer Og hvordan viden om menneskets sande natur kan være en del af løsningen. Ved at få viden om den menneskelige psyke og adfærd, får vi en bedre forståelse for, hvorfor vi selv, vores kollegaer eller chef reagerer som de gør. Mere forståelse for hinanden skaber et meget bedre udgangspunkt for samarbejde og trivsel på arbejdspladsen.

Hvad enten I vil have sat arbejdspladsens trivsel under lup, har en temadag om forandringer, ledelse eller arbejdsglæde, er dette foredrag med dets indsigt og viden i den menneskelige adfærd og psyke et oplagt bud.

Kontakt Henrik Tingleff

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et foredrag med Henrik Tingleff, kan du kontakte os ved at udfylde formularen på kontakt. Du får svar lynhurtigt!

Fotograf: Sara Galbiati